I en børnehave eller vuggestue ligner mange flyverdragter, sokker og huer hinanden til forveksling. Uden et navn i kanten er det næsten umuligt for personalet at afgøre, hvis en vante eller en trøje er, når den falder ud af rækken af kroge. Derfor er det en god idé at gøre navnemærkning til en fast del af den nye sæson, i stedet for at vente til det første stykke tøj allerede er væk.
Navnet kan sys i, skrives med en pen beregnet til stof, eller sættes på med et strygemærke, alt efter hvad der passer til den enkelte husstand. Det vigtigste er, at det sidder et sted, hvor det ikke slides væk efter få vaske, og at det er let at læse for andre end familien selv.
Gør det til en vane, ikke en enkeltstående opgave
Læg mærkningen ind som en del af den rutine, hvor nyt tøj bliver taget i brug. Når en pose med efterårstøj pakkes ud, er det oplagt at have navnemærkerne liggende klar ved siden af, så opgaven ikke bliver glemt eller udskudt til en travl morgen.
Overtøj, sko og indendørssko er særligt vigtige at mærke, fordi de tages af og på mange gange i løbet af dagen og let ender i den forkerte kurv. Det samme gælder løse dele som huer, halstørklæder og vanter, som sjældent sidder fast på kroppen og derfor nemt forsvinder undervejs.
Med tiden bliver navnemærkningen en selvfølge, som barnet selv kan hjælpe med at holde øje med. Et barn, der kender sit eget navn, kan tidligt lære at kigge efter det på tøjet og selv sige til, hvis noget ser ud til at tilhøre en anden. Sådan bliver det lettere for både institutionen og familien at holde styr på garderoben.
I familier med flere børn er navnemærkning også en hjælp, når tøj skal gå videre fra det ene barn til det næste. Et gammelt mærke kan overklæbes med et nyt, eller man kan blot tilføje endnu et navn ved siden af det første, så det altid er tydeligt, hvor stykket er landet senest. På den måde slipper man for at gætte, når to søskende har haft den samme trøje på i løbet af årene, og garderoben forbliver overskuelig, selv når tøjet har en lang historie bag sig i familien.
